VIRKSOMHEDSPROFIL

Blenstrup & Bisgaard er en erhvervspsykologisk virksomhed, der løser opgaver for private og offentlige virksomheder. Vi arbejder på alle niveauer i organisationen med det fokus at fastholde og styrke medarbejdere og ledere i deres opgaveløsning. Vi er alle universitetsuddannede erfarne psykologer med speciale i at forstå og arbejde med samspillet mellem individ og organisation. Vi har mange års erfaring i at arbejde med forebyggelse, fastholdelse og genindtrædelse til arbejdspladsen.

Når vi løser opgaver, gør vi os umage hele vejen. Vi gør os umage med at forstå hvem I er, hvad I står for, hvad Jeres kerneopgave er og hvor I er på vej hen. Det gør vi uanset størrelse og omfang på den opgave, som vi løser med jer. Det gør vi, fordi vi ved, at selv den mindste berøring kræver forståelse for hele organisationen, hvis indsatsen skal give mening på langt sigt.

Vi mødes gerne flere gange forud for en opgave, fordi vi ved, at hver opgave er unik og fordi en grundlæggende del af interventionen starter med de indledende, afklarende og kontekstuelle spørgsmål. Det er afgørende, at vores indsats sammen med jer giver mening for alle involverede og fortsat kan mærkes, når vi færdige med samarbejdet.

Vores ambition er at skabe bæredygtige virksomheder, der har værdi for både medarbejderne, ledelsen, aktionærerne og samfundet.

  • Vi tror på at alle mennesker ønsker at levere den bedst mulige arbejdsmæssige indsats.
  • Vi tror på at det meningsfulde arbejdsliv er drivkraften for motivation og præstation.
  • Vi tror på at alle kan udvikle sig, men det kræver forståelse for udgangspunktet.
  • Vi tror på, at virksomheder der påtager sig et socialt ansvar, bliver belønnet.
  • Vi tror på, at med rette indsats kan psykologisk sårbarhed blive til psykologisk robusthed.